Sommermarked 30.-31. maj 2026

af Britt Myrup den 10. april 2026

Forberedelserne til vores sommermarked på Risbjerggård i Hvidovre er for alvor skudt i gang, og vi håber på godt vejr og endnu flere gæster end sidste år.

Vi er i tæt dialog med Risbjerggård om lokaler, og forventer at vi, som tidligere, kan brede os i Strungesalen, Foyeren og arealerne foran Kulturhuset. Restauranten kan vi ikke benytte os af i år, da lokalerne er taget i brug som spisested.

Vi er også godt i gang med at informere om sommermarkedet via opslag på de sociale medier, markedskalenderen og husomdelte postkort, og snart går plakater i trykken. Vi gør alt hvad vi kan for at blive synlige, men vi vil virkelig gerne have din hjælp: Del gerne opslag i dine netværk, fortæl om markedet, når du er ude, læg postkort på biblioteker og i sportshaller.

Tilmelding til sommermarkedet foregår som du kender det via NemTilmeld. Du vil modtage en e-mail med link til tilmeldingen d. 13. april kl. 6:00 og du kan tilmelde dig så længe der er ledige pladser, dog senest d. 17. april kl. 23:59. Angiv ved tilmeldingen om du kan give en ekstra hånd med markedsafviklingen.

Husk at du kun kan tilmelde dig med det håndværk/den produktkategori, du er optaget med, og overvej hvordan du laver en overskuelig, flot og indbydende stand. Hørfarvede duge til gulv på alle sider af bordene er et minimumskrav.

Share Button

Forrige indlæg:

Næste indlæg:

Plantefarvernes hjemmeside er konstrueret af www.websitecare.dk