Jeg er Hallgeir Stølen-Bosse og har været medlem af foreningen i 10 år. Det har været og er en personlig rejse for mig at være en del af foreningen. Det er et dejligt fællesskab med mange utroligt dygtige og inspirerende kunsthåndværkere
Jeg kommer oprindeligt fra Norge hvor min far der var træskærer, har givet mig en naturlig og ubrydelig kærlighed til træ og håndværk. Jeg er uddannet sløjdlærer og arbejder til dagligt som lærer på en lille friskole hvor jeg har mit værksted.
Jeg er videre uddannet børstenbinder og laver ellers rigtigt mange ting i træ og en lille smule læder. Jeg er også trædrejer.
Jeg gik ind i bestyrelsen for at give en hånd med i det krævende arbejde det er at lede og organiserer en forening som vores. Udover at være med til at organisere en del af vore markeder, har jeg også ansvar for vores tilmeldingssystem og arbejder på, at foreningen også skal vise arbejdende værksteder så vi ikke kun er et salgsorgan.
Mit firma hedder luffaren.dk
Jeg hedder Pernille og har været medlem af foreningen siden 2019. Jeg er syerske, og står bag navnet mirakelrum. Jeg arbejder dels på bestilling og dels mere kunstnerisk af lyst, hvor jeg fremstiller brugsting af naturlige tekstiler (hør, bomuld, silke o.lign). I Plantefarverne-regi er jeg nok mest kendt for mine puder, både varmepuder med naturfyld og aflastende trekantpuder.
Bedste hilsner, Pernille
Jeg hedder Anne-Dorthe Grigaff, bosat i Lyngby, hvor jeg også har værksted. Jeg har plantefarvet i mere end 30 år, arbejdet med tekstile håndværk i hele mit liv. Jeg underviser og laver ecoprintworkshops og har været medlem af Plantefarverne i et år. Jeg føler mig meget velkommen og glæder mig til at blive mere forankret i et gensidigt kunstnerisk fællesskab.



