Invitation til julemarked på Rødovregaard, 2023

af Berit Millner den 3. oktober 2023

 

INVITATION TIL JULEMARKED PÅ RØDOVREGAARD

Nu er tiden kommet til afholdelse af julemarked på Rødovregaard den 25. – 26. november 2023. Markedet er åben fra 11 – 16  begge dage.

VIGTIGT
Portene åbnes kl. 9 lørdag og kl. 10 søndag og INGEN kan komme ind og stille op før.
Vi hjælper hinanden med at stille bordene i følge opslag på dørene, før varer bæres ind i lokalerne.

Lørdag mødes vi alle ved juletræet, når den sidste gæst er gået og får et glas og ønsker hinanden en god jul og et godt nytår.
Vi skal være ude af lokalerne lørdag kl. 17 og søndag kl. 18.

VIGTIGE TING, DER SKAL MEDBRINGES

  • Husk gaver til nissefar, 2 til børn og 2 til voksne, meget gerne flere, til en værdi på mindst 30 kr.
  • Hver udstiller skal medbringe 1 stk. pynt, årets pynt er stjerner, til det fælles juletræ i Loen. Materiale, fremstillingsmetode og udformning er fri, men temaet er ens for alle.
  • Medbring en hør farvet dug i naturprodukt til dit salgsbord, bordet måler 80×180.
  • Ingen reklameskilte for egne varer, men gerne visitkort.
  • Husk også at læse retningslinjerne for julemarkedet, som ligger på den lukkede del af hjemmesiden.

TILMELDING
Sker via det nye onlinesystem Plantefarverne.NemTilmeld.dk i perionde 9.-16. oktober 2023. Se information fra Britt Myrup.
Ved problemer med tilmeldingen kan Britt Myrup kontaktes på mobil 28 50 03 44.
Prisen for at deltage er 150 kr + 10% af salget dog max 500 kr.

Ved tilmeldingen og senest d. 16. oktober skal du sende et billeder af dine ting til webmaster, Berit Millner, til bmh0206@yahoo.dk sammen med et par ord om dig selv og din kunst (ca. 2 linjer) til at reklamere for markedet på foreningens facebookside.

REKLAME
Markedet bliver bla. omtalt på Markedskalenderen, Kultunaut, Facebook og Instagram.
Reklamér også gerne på jeres egne sociale medier for vores marked.

Plakat til julemarked, som I meget gerne må printe ud og videresende til jeres vennekreds. TAK

Hilsen juleudvalget

Share Button

Forrige indlæg:

Plantefarvernes hjemmeside er konstrueret af www.backuphuset.dk