Dejlig sommerudflugt til Fyn 2018

af Berit Millner den 19. september 2018

 

Søndag 24 juni tog vi afsted fra Herlev, en dejlig dag, hvor det hverken var for varmt eller koldt. Vi var 33 forventningsfulde piger.

Vores første besøg var på Sjælland, nemlig Stenmarksgård ved Ringsted, hvor Karen Christensen viste os rundt og fortalte om arbejdet med mohairgederne, samt 4 eller var det 6 alpakaer. De stakkels geder var lukket inde i stalden pga. tørken, græsset var helt tørret væk.
Karen Christensen fortalte om forarbejdningen af ulden til garn og viste os rundt i hendes spændende forretning. Her fik vi også vores formiddagskaffe og scones.

Derefter besøgte vi Stine Kiel Ratzow i Frørup på Fyn, som arbejder med glas og bronze, og som havde en lille butik med mulighed for kurser og workshops m.m.

Sulten var ved at nage os, og der var bestilt en flot lækker fisketallerken på Hotel Troense, som bestod af rejer, laks og 2 smørstegte fiskefileter.

Inden vi kørte fra Tåsinge, besøgte vi lige Elvira Madigan og Sixten Sparres gravsted. Det er ændret siden, jeg så det sidst og ikke til det bedre. Det er blevet lidt for turistvenligt, gravstenene er fjernet og lagt på en stor sten med bænke omkring.

Sidste stop på Fyn var filtlaboratoriet i Odense, hvor Mette Østman, Ketty Zubell og Mette Stahlfelt arbejder med uld, giver kurser og holder åbent hus for alle en gang om mdr. Her fik vi eftermiddagskaffe og wienerbrød, et spændende besøg, inden turen gik hjemad.

Vi takker turudvalget for en spændende og dejlig tur i pragtfuld solskin.

Kirsten Andersen

Se lidt billeder fra dagen

 

Share Button

Forrige indlæg:

Næste indlæg:

Plantefarvernes hjemmeside er konstrueret af www.backuphuset.dk